HOLSTEBRO DAGBLAD D. 23-7-1907

 

EN RÆDSELSDAAD - MYRDET 6 BØRN

 

Holstebro, den 23. juli.

 

I et statshus på "Lauralyst" mark bor Poul Christensen Uglkjær. Han er enkemand og havde ukonfirmerede børn, en dreng på 9 år, en pige på 8 og to drenge på 6 og 4 år. Manden er malkerøgter på "Lauralyst" og havde en husholderske til at passe børnene og huset.
Efter en annonce i "Ugens Nyheder" fik han fæstet en forladt kone,
Maren Nielsen, der var hjemmehørende i Vordingborg Landsogn. Hun tiltrådet tjenesten den 1. maj i fjor. En måned efter fødte hun tvillinger, og hun opgav hende mand, som er i Amerika, var fader til børnene. For 14 dage siden fødte hun atter tvillinger og Poul Christensen blev udlagt som barnefader. Den ene af de sidste tvillinger døde kort efter fødselen.

 

Poul Christensen havde imidlertid sagt hende op til at flytte til1. august. Han havde solgt huset, og værgerrådet havde under overvejelse, at børnene skulle tages fra Maren Nielsen og sættes ud i pleje.

 

Dette har formentlig fået hende i oprør og været bevæggrunden til at den forfærdelige gerning, hun udøvede sent i går eftermiddag og hvorom den 9-årige dreng, der var vidne til det hele, har berettet følgende:

 

Kl. 6 lukkede Maren Nielsen dørene af og hængte for vinduerne. Derefter tog hun en klædesnor, slog den om halsen på den 8-årige pige, svingede hende om på sin ryg og holdt hende der, til hun var død.Det samme gjorde hun ved de to mindste drenge, hvorefter hun bar dem alle tre ud i laden og puttede dem dybt ned i høet. Derefter gav hun den store dreng ordre til at passe hendes børn, medens hun gik ud i marken

og malkede køerne.
Da hun kom tilbage, gav hun tvillingerne mælk med brændevin i at drikke.
Da de var faldne i søvn efter dette, kvalte hun dem på lignende måde, som de andre, hvorefter hun lagde dem hen i senge.Hun gik derefter ud at flytte køerne, vendte derefter tilbage og hængte sit mindste barn på sengestolpen.
Da dette var sket, sagde hun til drengen, at nu skulle de begge hænge sig,
og hun to ham med op på loftet, hvor dette skulle gå for sig.Hun fandt imidlertid ikke pladsen bekvem, hvorefter de igen gik ned i laden, hvor hun anbragte to reb, et til sig selv og et til drengen. Hun hængte sig selv i det ene, da drengen så det, løb han til gården og fortalte det passerede.

 

Klokken var da omtrent 8½. Ved 8-tiden havde Maren Nielsen, leveret en mand, der gik forbi huset, et brev til Poul Christensen, som hun bad ham besørge ind på garden med den bemærkning, at børnene havde fået det i skolen.
Poul Christensen fik brevet, da var fra Maren selv, og hvori hun bl.a. fortalte ham,
hvorledes hun havde lagt planen til at hævne sig.Dette brev mener drengen at have set hende skrive i lørdags.

Udåden findes således udført med fuldt overlæg.

 

Så snart drengen som kom med meldingen til gården, blev der straks en udskrift af sted til herredskontoret, og forhør og ligsyn holdtes i nat.Selvfølgelig ilede folk også straks til gerningsstedet og fik konen og barnet skåret ned, og de 3 børn i høet blev bragt frem.

Naturligvis var alles liv forlængst udluftet.

 

Poul Christensen anses af alle for at være en ordentlig mand, der alle sine dage har levet i små omstændigheder; men dog har han altid været i stand til at forsørge sin talrige familie.

 

Maren Nielsen blev gift i 1899 med en flittig og brav mand, der var snedker. I ægteskabet blev der 3 børn. Manden forlod hende, fordi hun var ham utro, og rejste til Amerika. Han sendte dog stadig penge hjem til hende, men hun forsømte og mishandlede børnene, som hun sagde, hun hadede. Værgerådet

tog så børnene fra hende, og hun drog herover.

 

De fødte tvillinger, hun fødte her og som hun opgav sin mand som fader til, skal en norsk karl være fader til, og hun var bleven straffet for falsk angivelse af barnefader, hvis sagen var bleven strengt forfulgt.

Falskneriet kom for dagen, da hendes mand senere forlangte skilsmisse.

Da vi i morges var i Tvis kom herredsfoged Jørgensen derud for at holde forhør påny. Han stillede sig imidlertid meget afvisende overfor bladene, så vi har været nødt til at søge vore oplysninger andet steds.

 

Gennem Ritsau Burau har vi modtaget følgende telegram fra Maren Nielsens hjemegn :

Vordingborg, den 23. juli Maren Nielsen, der begik mordet i Tvis, er datter af slagteriarbejder Lars Nielsen, der boede i Ore og døde for 2 måneder siden. Hun er ca 30 år gammel, og har været gift med tømrer Hjalmar Nielsen i Nyråd, som for 4 år siden rejste til Amerika, efterladende kone og 3 børn.

 

Indtil da havde ægteparret boet i København. Efter mandens bortrejse flyttede hun med børnene til Vordingborg egnen, hvor hun opholdt sig forskellige steder, indtil hun lejde sig et lille hus "Papirmøllen" i Vinterbølle og ernærede sig ved løst arbejde.

Børnene passede hun så dårlig at værgerådet måtte gribe ind og anbringe dem i pleje.

23. juli 1907 - Holstebro avis

 

HOLSTEBRO, 23. JULI

SEKSDOBBELT MORD OG SELVMORD I TVIS.

 

En rædselsfuld begivenhed, så rædselsfuld, at man næsten

vægrer sig ved at tro den mulig, har i aftes fundet sted ude

i Tvis, hvor en kone i et anfald af raseri, har myrdet seks børn

og derefter aflivet sig selv ved hængning.

 

Den første meddelse om udåden kom hertil byen i aftes ved

titiden, da politiet og embedslægen anmodedes om at komme tilstede.

 

Dranaet er udspillet i et hus på Tvis Mark, ca ½ mil fra gården

"Lauralyst", huset beboedes af Poul Uglkjær, der har tjeneste som

røgter på Lauralyst, syv børn og husholdersken, og det er denne sidste,

som har forøvet den frygtelige handling.

 

Mordet på børnene har hun ligeledes foretaget ved hængning,

de tre var Uglkjærs børn og i en alder fra 4 til 8 år.
De er blevne aflivede på den måde, at det rasende fruentimmer

efter at have slået rebet om halsen på dem, har taget dem et efter et og holdt dem i rebet, som hun havde lagt over sin skulder.
Hængende ned af hendes krop, har de ulykkelige børn derefter

kæmpet deres dødskamp. Denne fremgangsmåde er benyttet i mangel af spigre til at klynge de store børn op på.
Efter mordet på disse tre børn, der foretoges inde i soveværelset, har
hun båret ligene ud i laden og skjult dem under et 2-3 alen hødække.
Af de tre andre børn, var de to (tvillinger) hendes egne, medens det
tredje var Uglkjærs og hendes fællesbarn.
De to første var ca 1 år gamle, det sidste kun 14 dage. Til disse tre
smålegemer har sengestolperne været lange nok og hun har derfor hængt dem på disse. Ligene har hun derefter omhyggelig vasket og anbragt i sengene.
En tiårs dreng, Uglkjærs ældste barn, der havde overværet hele den
forfærdelige scene, skulle derefter tilslut dele skæbne med de øvrige, men det lykkedes drengen at komme ud og rystende af skræk søgte han sig et skjul i laden, fra hvilken han hørte det skrækkelige kvindemenneske løbe omkring og søge efter ham.
Omsider opgav hun at få fat i ham og han så hende nu komme ind i laden
og klynge sig op på en af bjælkerne.
Så snart drengen så, at hun var blevet stille, ilede han til "Lauralyst" for
at underrette faderen om det passerede.

 

Da Uglkjær kom hjem, fandt han efter drengens anvisning de fire lig i laden og de tre i sovekamret, hvis vinduer mordersken havde tilspigret og dækket med forhæng, for uforstyrret at kunne forøve sin skrækkelige gerning.

 

Hun har kun været hos Uglkjær siden i fjor, og var en ca 40 år gammel, fraskilt kone fra Vordingborg, Hun har efterlagt sig et brev, der er skrevet for et par dage siden, og hvori hun angiver som grund til den udåd, hun står i begred med at udføre, at hun er bleven opsagt af Uglkjær, der havde til hensigt at opløse hjemmet og anbringe sine børn hos fremmede.
Opsigelsen er sket, fordi Uglkjær ikke vedblivende kunne finde sig i den dårlige
behandling, som hans fire børn fik af husholdersken.

HOLSTEBRO AVIS 23 JULI 1907

 

I morges tidlig tog politimesteren til Tvis, hver der hele

formiddagen er afholdt forhør og optaget protokol over det passerede.

Som man kan tænke sig, er folk herude i høj grad bestyrtede over den rædselsdåd, som her har fundet sted og som i dyrisk råhed søger sin lige.

 

Det var i maj i fjor, at Poul Uglkjær fik denne kvinde i huset, i juni somme år, forøgede hun hans hustand med et par tvillinger, til hvilke hende fraskilte mand dog ikke var fader.
For fjorten dage siden, fødte hun atter tvillinger, og til disse angives hendes husbond at være fader.
Det ene at børnene døde imidlertid kort efter fødslen. I det tidligere omtalte brev, truer mordersken Poul Uglkjær med sin hævn fordi hun var blevet opsagt og skulle forlade sin plads hos ham til 1. august.

 

Hun siger, at den hævn. hun vil tage, skal han huske hende til sin sidste stund og hun vil efter døden vise sig for ham og ikke lade ham i ro.

 

Om selve mordgerningen kan endnu berettes at hun gav sine egne børn brændevin forinden hun aflivede dem.

Denne episode, der er en af de skrækkeligste, som har tildraget sig her i landet i lange tider, har allerede tidligt på formiddagen haft sensation viden om.
Vor telefon har uophørligt kimet hele morgenstunden og bladkontorer i jyllands forskellige egne har begæret oplysninger, om den udåd, som et par linier gennem Ritsau allerede har kunnet berette om.

 

Her intet at bemærke, de seks små barnelegemer råber til himlen om den råhed, hjerteløshed og dyriske grusomhed, som et menneskeligt væsen har kunnet få sig selv til at udvise, thi alene måden hvorpå disse mord er sket, vidner i forfærdende grad om hvor langt et menneske kan nå ned under dyrets standpunkt.

 

Om mordersken erfarer vi følgende :

Maren Nielsen, der har begået mordet i Tvis, er datter af slagteriarbejder Lars Nielsen, der boede i Ore og døde for 2 måneder siden. Hun er ca 40 år gammel og har været gift med tømrer Hjalmar Nielsen i Nyråd, der for 4 år siden rejste til

Amerika, efterladende kone og 3 børn. Indtil da havde ægteparret boet i København.

Efter mandens bortrejse flyttede hun med børnene til Vordingborg-egnen, hvor hun opholdt sig flere steder, indtil hun lejede sig ind i et lille hus "papirmøllen" i

Vinterbølle og ernærede sig ved løst arbejde. Børnene passede hun så dårligt, at værgerådet måtte gribe ind og anbringe dem i pleje.

 

I foråret 1906 afrejste hun fra egnen og fik plads hos en parcellist Hans Olsen i Ørslev - , hvor hun var til i fjor efterår. Ved juletid kom hendes mand hjem og ordnede skilsmissen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AVISARTIKLER




























">





 

 

 

 

HOLSTEBRO, 24. JULI

 

Om mordersken fra Tvis hedder det, at hun til enhver tid fuldstændig lod sig beherske af sine stemninger.
Hun kunne det ene øjeblik være i høj grad godmodig og
viste da ligefrem omhu og kærlighed imod børnene, for i næste moment at te sig som den rene furie; hertil kom, at hun lod sig fuldstændig beherske af sin kønslige drift og hun var således i ordets aller egentligste betydning uegnet til at være opdrager for en børneflok.
Hun kom straks i miskredit i sognet, idet hun efter tvillingernes

fødsel i fjor, overtydedes, om at have faret med usandhed angående opgivelsen af faderen til disse børn; hun havde angivet sin fraskilte mand som faderen, men dette viste sig under de anstillede undersøgelser at være urigtigt, idet hun efter mandens bortrejse havde levet sammen med en anden person.

Jordfæstelsen af de mange lig, er endnu ikke fastlagt. 5 kister og ligtøj blev i går bestilt her i egnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HOLSTEBRO, 25. JULI

 

De myrdede børn. Lærer Jensen, Halgård, beretter, at husmanden, Poul Christensen, blev enkemand for tre år siden og at det siden da er gået stærkt ned ad bakke med hjemmet.
Nu var han bleven ked af den håbløse kamp for at holde hjemmet
oven vande og havde derfor solgt huset.

Han var også ked af husholdersken, bl. a. fordi hun alene tog sig af sine egne børn og forsømte og mishandlede hans.
Navnlig den ældste af pigerne, den 8 årige Ytta, var hun meget ond imod.
Den lille pige, der altid var fuld af utøj og frygtelig forsømt, bar næsten stadig spor af mishandling af groveste art.
Og for nogen tid siden døde et af Poul Christensens børn, en lille pige,
under omstændigheder der affødte sejlivede rygter om, at barnet var mishandlet ihjel, uden der dog findes beviser derom.

 

Vi erfarer fra pålidelige kilde, at morderskens fraskilte mand, som nu er bosiddende i Amerika, har opført sig ualmindelig bravt og hæderligt overfor sin dårlige hustru, som han først forlod efter at hendes levnet var blevet så ryggesløst, at ingen ægtefælle med blot et minimum af agtelse for sig selv, ville have vedblevet at finde sig deri.

Deres 3 fællesbørn, som opholder sig hos hans slægt i sydsjælland, har han istedet omfattet med en faders interesse og sørget for, at de intet kom til at mangle.
Det er nu hans agt, at bygge sig et nyt hjem i Amerika sammen med
en ung pige, som han efter skilsmissen har trolovet sig med og det er efter hans nye giftemål hans hensigt, at tage de tre børn over til sig i den nye hjem, det tjener ham også til ære, at han, da han nys var hjemme i anledning af skilsmissesagen, klarede alle af denne og flere andre forhold flydende udgifter for sin brødefulde hustru.